Aktuelt program
Lynbestilling
 
Søg på emneord og navne
i det aktuelle program

Åbningsforelæsning: H. C. Ørsted som inspirationskilde

Åbningsforelæsning ved Dan Charly Christensen, lektor fra Roskilde Universitet. Dan Charly Christensen har skrevet 2-binds værket: "Naturens tankelæser - En biografi om Hans Christian Ørsted" (2009).


Ørsted tyvstartede i en vis forstand Folkeuniversitetet i Danmark ved som
universitetslærer at holde forelæsninger for naturvidenskabeligt
interesserede, der ikke var indskrevet på Universitetet. Tilhørerne var ikke
blot embedsmænd, industrifolk (som f.eks. brygger I.C. Jacobsen) og
håndværkere, men også f.eks. unge malerelever fra Kunstakademiet (de berømte
guldaldermalere) og ikke mindst damer. Det var noget helt nyt i Danmark!
Hidtil var menigmand blot inviteret til at høre præstens prædiken om
søndagen, men nu konkurrerede Ørsted om offentlighedens opmærksomhed, og folk
kunne høre biskop Mynster i Vor Frue Kirke om formiddagen og Ørsted om
eftermiddagen nogle få skridt ned ad Studiestræde. Forudsætningen var en høj
standard i Universitetets forskning og undervisning. Ørsted var ikke nogen
Erasmus Montanus, men en original sprogfornyer, der brugte samme jævne sprog,
hvad enten han talte til lærd eller lægd. Han ønskede at udbrede den højere
fornuft, der genspejler sig i det Sande, det Gode og det Skiønne.


Forelæsningen finder sted torsdag den 2. september kl. 17.00-18.15.
Derefter mulighed for spørgsmål indtil kl. 18.30.

Folkeuniversitetet er efterfølgende vært ved et glas vin.

Tilmelding nødvendig af hensyn til pladsen.


Holdnr. 10587-1
Tidspunkt 1 TORSDAGE 17.00-18.30 (2/9)
Adresse Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale 100, Hovedindgangen
Pris Kr. 50.-
Tilmelding med Dankort personer
Andre tilmeldingsmåder
Tip en ven om dette hold

 

Folkeuniversitetet i Odense | Syddansk Universitet, Campusvej 55 | 5230 Odense M | Tlf. 65 50 27 72 | Fax 65 50 27 73 | Email: fu@fuo.sdu.dk