Alle kan deltage
Folkeuniversitetet er for alle! Der stilles ingen krav om forkundskaber eller uddannelse, og deltagerne tager ingen eksamen. Formålet med Folkeuniversitetet er at udbrede kendskabet til forskningens metoder, teorier og resultater, og vi tilbyder en bred vifte af kurser og forelæsninger, som varetages af undervisere, der til dagligt er tilknyttet universitetet og andre højere læreanstalter.
Forslag fra kursister:
Savner du som kursist specifikke emner blandt de tilbud, Folkeuniversitet i Odense har haft på programmet de seneste semestre, er du meget velkommen til at sende os en e-mail eller brev med dit forslag til emne og/eller underviser.